mandag den 17. marts 2008

Storyboard - Udkast til manuskript

Efter vi har fået kogt det hele ned til ét koncept, så skal vi have lavet en lille kort video, som beskriver vores koncept.

En kort liste over rekvisiter og mock-ups:
Touchscreen med forskellige billeder til lavet i pap.
Log in mock up (ikke nærmere defineret endnu).
2 parykker
2 øl
Lidt snor
Ballon med ansigsttegning på
Bærbar computer
Dør
Musik
Yatzy spil
Toilet


Første udkast til manuskript:

Scene 1. Mand 1 kommer ind på cafe og logger ind i systemet.

Scene 2. Mand 2 sidder ved en computer og får besked online om, at hans kammerat lige har logget ind på cafe. Haster ud af døren.

Scene 3. Mand 1 sætter sig ned og bestiller sig en øl via touchscreen.

Scene 4. Bartender modtager bestillingen og servicerer mand 1.

Scene 5. Mand 1 sidder og keder sig, musikken er dårlig, så han rater den og får skiftet musikken. Mand 2 kommer ind på cafeen (logger ind) og hilser glad på kammeraten. Sætter sig og bestiller noget at drikke.

Scene 6. Øl er ankommet til bordet, og kammeraterne sidder nu og kigger, keder sig. De udfordrer en anden i cafeen til et slag yatzy (sjovt indslag).

Scene 7. Kammeraterne vinder og føler sig nu klare til at prøve lykken med nogle piger også. De kigger lidt rundt og finder nogen, som de skriver til på touchscreen og inviterer over. De snakker lidt frem og tilbage.

Scene 8. En af pigerne skal på toilettet, tjekker køens længde på touchscreenen og går derud.

Scene 9. Flokken er nu klar til at tage hjem (til hvem?) og bestiller sig en taxa pr. touchscreen. En besked kommer op på skærmen om, at nu er den her. De logger alle 4 (2!) ud af cafeen og kører hjem.

Scene 10. Chefen for cafeen sidder nu ude bagved og gør aftenen op, han får en forudberegnet bestillingsliste frem, som han blot skal godkende.

Én vision, ét koncept.

Efter en lille uges stilstand (og arbejden med andre fag) vender vi nu (frygteligt) tilbage. Vi har jo fået afholdt vores workshop og fået reflekteret over den session. Vi er kommet frem til, at det vi gerne vil arbejde videre med, er konceptet om en interaktiv cafe, hvor man benytter IT til at løse nogle af de problemer, der opstår på en god aften i byen. Dette kommer så reelt til udtryk i, at vi har en vision om at benytte touchscreens som medie for brugerne af cafeen. Vi holder vores startidé med, at touchscreens skulle benyttes som betalingssystem i baggrunden og ser mere de her touchscreens, som en form for hjælp til de besøgende, hvoraf betalingssystemet måske kunne være en af systemets funktioner, fremfor netop den vigtigste funktion.

torsdag den 6. marts 2008

Workshop Overstået

Vi har nu overstået vores workshop og har gennemgået materialet. Vi er som udgangspunkt meget tilfredse med afkastet og har fået meget stof til eftertanke.



Vi præsenterede workshoppen som en viderudviklingen af vores grund koncept ved først at introducere det vi var kommet frem til og derefter lade dem viderudvikle på grund ideerne. Deltagerne var taget fra vores vennekreds og var forholdsvis bred vifte af personner. Vi havde 2 jordmoder studerende, en it inginør, en kemiker og en handelskole elev. Vi fik ikke det det store spænd i alderen, i det den gik fra 21-26 og alle var igang med deres vidergående uddannelse, men de havde meget forskellige perspektiver på sagen og fokuserede på vidt forskellige ting. Der var 3 kvinder og 2 mænd.






Resultatet blev en planche hvor de fik sammensat inspirations kortene til en masse nye ideer samt fik lavet nogle nye kort da de kom ud i nogle ting som vi slet ikke havde tænkt på.



torsdag den 28. februar 2008

Indledende arbejde til Inspirationskort Workshop (fortsat fra sidste indlæg)

Teknologikort:












Cafebordet med touchscreen (i den røde ring) er den teknologi, vi ønsker at benytte til vores koncept.
Billedet fra DKBN samt vennelisten fra Facebook (igen) skal symbolisere, at vi ønsker at udvikle en webside, som skal fremme socialisering osv. Begge benytter også profiler til at identificere den enkelte bruger.
Mobiltelefonen er den teknologi, vi overvejer at benytte til log in på cafeen og tage billeder med.
Backgammonspillet (igen) skal symbolisere, at vi ønsker at indføre IT i vores domæne i form af eksempelvis spil på touchscreens.
Kortet med avisen i touchscreen format skal symbolisere, at vi også har overvejet at vise nyheder, reklamer og andre funktioner på touchscreenene.
Kort om workshoppen:
Vi vil starte med at forklare lidt om vores domæne og koncept, så deltagerne har en god ide om, hvad vi skal arbejde frem mod.
Herefter diskuterer vi inspirationskort, og slutteligt skal vi have udarbejdet vores poster.

Indledende arbejde til Inspirationskort Workshop

Til workshoppen har vi fundet frem til en række inspirationskort, som vi her forklarer lidt nærmere om.

Domænekort:



















Billedet med cafemiljøet skal symbolisere, at vi er interesserede i, at vores koncept kan benyttes i dette miljø.

Billedet med den lange kø skal symbolisere, at når man er på cafeer/barer ofte skal stå og vente i kø i alt for lang tid for at bestille en relativ billig vare.

Cafebordet og touchscreenen skal så symbolisere vores løsning på problemet, at man kan bestille cafeens varer fra sit bord.

Backgammonspillet skal så symbolisere en yderligere funktion, der kunne være i disse touchscreens, samt symbolisere at vi ønsker at skabe en IT løsning.
Slutteligt skal vennelisten (fra Facebook) symbolisere vores webside, hvor man kan se, hvad venner foretager sig osv.

Teknologikortene vil følge i næste indlæg, samt en plan for workshoppen.

onsdag den 27. februar 2008

Refleksion over interviews

Inden vi er klar til workshoppen, så har vi specificeret vores domæne mere præcist, og derudover er vi kommet på nogle flere sidekoncepter.

Domæne
Under vores interviews fandt vi ud af, at vi ikke kan ramme alle cafeer med vores koncept, men at vi er nødt til at specificere vores målgruppe lidt. Så efter denne refleksion er målgruppen blevet til cafeer med et ungt publikum, 18 - 35 år måske, og som har godt travlt om aftnerne. Det skal være steder, hvor de går mest op i, at folk hygger sig på deres egne præmisser, men det er nok ikk et krav for, at de skal kunne bruges vores koncept til noget. Tanken går mere på, at cafeen ikk skal ha et ønske om at styre crowdet, men at de besøgende skal kunne bestemme over deres egen aften.

Kort sagt så leder vi mere efter en bar-agtig cafe fremfor en cafe, der mere udfylder restaurant funktioner.


Konceptet

Efter vores interviews og vores videre refleksioner over konceptet har vi også ændret en smule på vores dette.

Hovedkoncept:
Touchscreens på cafeer, som kan udfylde diverse opgaver, men primært som kombineret bestillings- og betalingssystem i en travl cafe/bar.
Webside hvor man kan logge ind med unik bruger og som så har en række funktioner.
Log in på cafeen så andre kan se hvor man befinder sig, betale på cafeen igennem touchscreens osv.

Konceptet nærmere forklaret og sidekoncepter:
Touchscreens kan udover hovedfunktionen også varetage en række andre opgaver: Simple spil som backgammon, ludo, osv., vise nyheder, logge ind på systemets webside, så man kan følge med, reklamer, chatsystem med andre i cafeen evt. i andre cafeer, rate musikken, der bliver spillet i cafeen. Slutteligt overvejer vi ideen med, at man kan oploade billeder til den.

Websiden forestiller vi os at skulle fungere lidt i stil med Facebook, hvor man har vennekartotek osv. Altså vil der nok opstå en form for dating ud af det også. Derudover kan der stå lidt om de cafeer/barer, der benytter systemet, hvem der er i byen af vennerne, og hvor de er (hvis de ønsker at oplyse det).

Log in på cafeerne kunne foregå med evt. et kort eller ens mobil, og så kan man så betale over systemet. Mulige komplikationer i forbindelse med købeloven har vi ikke undersøgt endnu.

Videre har vi tænkt os at gå igennem en inspirationskort workshop, så dette er næste projekt.

torsdag den 21. februar 2008

Interviews i byen

Indledning
Med udgangspunkt i de tidligere blogindlæg tog vi idag en tur rundt i midtbyen. Vi ville i første omgang gerne interviewe på en af cafeerne ved åen, da vi mente, at de nok tiltrak de gæster, vi kunne forestille os, der ville være interesseret i vores koncept. Det havde vi ikke lavet undersøgelser på, men vores mening byggede på egen erfaring.

Vi kunne imidlertidigt ikke finde en cafe, hvor de havde tid til vores interview, så vi valgte i stedet nogen cafeer, som lå i et andet "cafeområde", men som vi stadig forventede havde visse træk til fælles med.

Første interview
Første sted var en bar/cafe, som i dagtimerne lægger vægt på at sælge kaffe, kage, sandwiches osv. og i aftentimerne drinks og cocktails.
Vi interviewede en tjener, som havde følgende kommentarer til vores ideer:
- Mht. vores hovedkoncept, så mente hun, at det ville være et dejligt system at benytte i de perioder, hvor der var pakket med mennesker, eksempelvis om aftenen. Men i dagtimerne og de rolige aftener mente hun, at det ville være en dårlig ide, da hun mente, at cafekonceptet bygger på den gode service, som de kan levere, når man bestiller. Hun mente, at kommunikationen var en meget vigtig del af deres cafekoncept, og at de også ville miste en del mersalg. Hun tilføjede dog, at hun nok kunne forestille sig, at barerne ved åen ville syntes om ideen.
- Mht. konceptet om, at man skal "logge ind på cafeen", når man ankommer, syntes hun generelt godt om, men man skulle måske finde på en ordning, så det ikke kunne misbruges. (Hun brugte et eksempel, hvor der blev begået indbrud, da én havde skrevet, at han/hun ikke var hjemme på et hjemmeside).
- Mht. sidekoncepterne så var hun skeptisk overfor musikkonceptet, da de prøvede at styre stemningen i cafeen ved hjælp af musikken, og derfor ikke ville være interesseret i, at kunderne skulle være medbestemmende. Men mht. spilkonceptet var hun mere åben, og syntes generelt det var en god ide.

Andet interview
Andet sted var mere en bar end det forrige sted, så her håbede vi på, at vores ide ville blive bedre modtaget, hvilket så også viste sig at være tilfældet:
- Tjeneren her mente også, at det ville være trist at miste kundekontakten, men mente dog også, at det til tider kunne være rart i f.eks. travleperioder. Hun beskrev en normal transaktion i en travl periode og mente, at kundekontakten her alligevel ville være på et minimum, så vores koncept kunne være interessant. Derudover mente hun ikke, at de mistede specielt meget mersalg ved, at folk ikke skulle op i baren for at bestille. Dog skulle de nok ansætte mere personale, da det ville tage mere tid at skulle ned til bordene fremfor at servicere ved baren.
- Da vi talte om log in og brugersystemet på nettet, så mente hun, at det var en rigtig go ide, men kom med den tilføjelse, at man måske kun skulle kunne se sine venner osv. Hun benyttede facebook som eksempel. Vi luftede en ekstra ide, om at man skal kunne oploade billeder til sin profil på nettet, hvilket hun også syntes om.
- I forbindelse med sidekoncepter så mente hun, at det var en rigtig god ide, da kunderne så i forbindelse med musikrating ideen eksempelvis selv kunne være medbestemmende i, hvordan deres aften skulle forløbe. Konceptet med spil i touchscreens blev også modtaget godt.

Opsummering
Som det nok kan ses, så er vi klar til næste iteration, da vi fik en del ideer og foreslag til ændringer, som vi kan arbejde videre med.